Nú á R7
Samband
R7 Kringvarp
Postboks 226
FO-600 Saltangará
Starvslýsingar
Myndarøðir
Lesarabrøv
Savnið
Lýsing
Lýsing

Føroyar betur fyri enn nakrantíð

Innanlands, Lesarabrøv | 20/12-2018 08:01

Ongantíð í søguni hava Føroyar fíggjarliga verið so sjálvbjargnar sum nú, og stundin er tí komin til, at Føroyar og Danmark umskipa sítt samband – sum sjálvstøðug lond, segði Magni Arge á fólkatingi í gjár

Føroyar betur fyri enn nakrantíð

Hetta er røðan:
Der var en gang – for nok så mange år siden – at den danske statskasse havde svært ved at finde
penge til driften af statens etater på Færøerne. Amtmand Hilbert løste problemet ved at låne penge
af Føroya Banki, hvis likvide beholdning bugnede på grund af en stor opsparing fra færingerne.
Vi er tilbage i tiden under anden verdenskrig. Da krigen sluttede, og den danske stat forsøgte at
rulle tilbage den lovgivende og udøvende magt over egne forhold, som Færøerne havde opbygget
gennem adskillelsen fra Danmark, havde færingerne selvbevidsthed nok til at takke nej og vælge
selvstændighedens vej.

Det blev starten på et langt livtag mellem Færøerne og Danmark, som i bund og grund har handlet
om herredømmet over øerne.
Hjemmestyreloven var et resultat af denne tvekamp. Statsministeriets udsending på Færøerne –
Niels Arup - anbefalede også, at den danske stat tog alskens midler i brug for at få færingerne til at
nærme sig Danmark igen og acceptere enhedsstaten Danmarks overherredømme.
Nogle af dem var nok så snedige - blandt andet mere frekvente royale besøg og rundhåndet
uddeling af ridderkors og andre ordener. Der kom også flere penge på bordet, som efterhånden flød
ind i den offentlige færøske økonomi og skabte en voksende afhængighed af overførsler fra den
danske stat.

Overførslerne antog kun godt og vel en promille af det danske statsbudget, men på et tidspunkt
svarede det til 20–25 % af de samlede udgifter på landsstyrets budget og havde derfor en stærk
vanedannende påvirkning på adfærden i færøsk politik.

I en republikaners optik sikrede den danske stat sig således fortsat herredømme over Færøerne og
tilhørende havterritorium, som er dobbelt så stort som det danske - for én promille af det danske
statsbudget. Købmandsskabet fornægter sig ikke, og det kan vi godt lære noget af. For en
tilsvarende handel fra færøsk side ville betyde, at en man investerede seks millioner kroner og til
gengæld fik kontrol over et område på størrelse med Storbritannien.Viljen til at stå på egne ben

Men intet af dette har nogensinde formået at kvæle den færøske vilje til at stå på egne ben og være
herrer i eget hus.

Med en ukuelig vilje har det færøske folk støt og stædigt kæmpet for sin egen selvstændige
eksistens blandt andre nationer.

Blokstøtten blev ensidigt reduceret med en tredjedel tilbage i 2001 fra en milliard og fastfrosset på
det nuværende niveau på 642 millioner.
Det ene område efter det andet er blevet hjemtaget, og nu tynder det alvorligt ud i dem der genstår.
Færøsk sprog og kultur har blomstret gennem årene. Infrastrukturen er revolutioneret og tåler
sammenligning med de mest moderne i verden. Uddannelsesniveauet er blandt de højeste i verden,
og det færøske universitet frister flere unge færinger til at bruge sine mest dynamiske år på øerne.
Selv om vi har store udfordringer – som de fleste andre nationer – på de tunge områder som den
sociale sektor og helseydelser, kan vi konstatere en befolkningstilvækst på 1,5% om året de senere
år og en gennemsnitslevealder, som er højere end i Danmark. Den ligger på 82,3 år imod 80,9 år i
Danmark.

Arbejdsløshed kender vi ikke til for tiden, for der investeres betydeligt i de primære erhverv, og
befolkningsvæksten sætter yderligere krav til udbygning af samfundet. Vi har faktisk formået at
omfavne den globale udfordring med vores voksende eksport til alverdens lande og ser nu også en
turisme i stærk vækst.

Resultaterne blinker også på de økonomiske lystavler. Der budgetteres med et overskud på knap
400 millioner på statens finanser i 2019, og holder det stik, har vi samlet op et overskud på 1,3
milliard over fire år.
De færøske kommuner har ingen nettogæld, og statens nettogæld på 1,1 milliard kroner svarer til
5% af det færøske BNP.

Nok så vigtigt er det også, at den fastfrosne blokstøtte fra Danmark er reduceret til cirka 7% af de
samlede offentlige indtægter, og bruttonationalindkomsten per indbygger ligger på samme niveau
som i Danmark og andre nordiske lande.
Vi har således formået at etablere et selvbærende økonomisk fundament igen. Selvfølgelig har der
været nogle ture ud i tovene undervejs, men det ser fornuftigt ud. Fordi væksten bygger ikke på
lånefinansiering. Hverken for det offentlige eller det private, da opsparingen har været solid i begge
sektorer i løbet af de sidste år.

Vi skal ikke tilbage til tilstandene med økonomisk afhængighed, hvor andre samfund får afgørende
indflydelse på vores egne dispositioner. Tværtimod skal vi aktivt fortsætte den økonomiske
fundamentering og fortsætte med afviklingen af blokstøtten. 

Lige børn leger bedst
Men den positive økonomiske udvikling afspejles ikke i den formelle politiske magtfordeling
mellem Danmark og Færøerne. Her trives stadigvæk en postkolonial opfattelse af dansk
overherredømme, som udadtil forsvares i en særdeles trang fortolkning af grundlovens rammer.
Overherredømmet udmøntes kontant, når færøske myndigheder betræder de bonede gulve i globale
sammenhænge. Her må man nøjes med at præsentere sig som repræsentant for ”Kongeriget
Danmark for så vidt angår Færøerne”.

Det er en skam, for der kan bygges op et langt mere perspektivrigt og tillidsfuldt forhold mellem
landene, hvis vi sammen søger at skabe rummelige rammer, der bygger på gensidig respekt for
hinandens suverænitet.
DIIS holdt sidste uge en spændende konference om moderniseringen af forholdet mellem landene i
Nordatlanten og Danmark - blandt andet med inspiration fra personaleunionen, som blev indgået i
1918 mellem Danmark og Island.

Eksperterne sagde, at det kunne lade sig gøre dengang, fordi Island var ikke økonomisk afhængig af
Danmark, og de havde en skare af uddannede islændinge, som var kompetente til at løse de nye
opgaver. Men det hang også sammen med viljen fra begge sider til at indgå aftalen
Vi er samme sted, som Island var dengang – bare langt mere velstående. Og vi skal videre på vores
rejse ud ad selvstændighedens vej.
 
Selvfølgelig kommer udenrigspolitisk manøvrerum, international anerkendelse af retten til
selvbestemmelse og princippet om uigenkaldelighed – det at lovgivningsmagt ikke kan
tilbagekaldes ensidigt - at veje tungt fremover.
Det kan løses som enkeltstående forandringer. Men det løses i sin helhed endnu bedre gennem en
aftale om personaleunion, som både omfatter samarbejde og selvstændighed.

Selvom den betyder farvel til blokstøtte og folketingsmedlemmer, kan vi fortsætte og udvikle
relationer omkring udenrigs- og forsvarspolitik, forskning og uddannelse, helse og miljø, handel og
økonomi, monetære- og retsinstanser og ikke mindst kultur og mennesker – men nu på et
jævnbyrdigt grundlag, hvor der ikke forventes andet end gensidig respekt og indsats til fælles gavn.

Så jeg anbefaler nuværende og kommende regering at give slip på konservative
grundlovsfortolkninger og fokusere på at udvikle et respektfuldt og tidssvarende samarbejde
mellem landene - og efterlade den gamle Niels Arup-model i historiebøgerne, hvor den hører
hjemme. Ovenpå denne ydmyge opfordring vil jeg ønske jer allesammen glædelig jul og godt nytår!


Meiningar og hugleiðingar ið verða bornar fram í hesum lesarabrævið, umboða ikki meiningar, áskoðanir ella sjónarmið hjá leiðsluni í R7 Kringvarp.

Lagt út: Birgir Waag Høgnesen
Lýsing
Mest lisið í farnu viku
Samrøða: Bjarni Arnason um føroysku fiski­vinnuna
Fakta kekking av Ingolf S. Olsen
Magnus Heinason gjørdi bummtúr eftir toski
Vespureiðrið (100) - 18. mars 2019
EFTIRSKÚLI Á TVØROYRI Í AUGUST
Hugnaløtan (54) - Gestur: Hjalgrím Davidsen
So kom Markus
Tí eigur onkur at steðga verandi ætlanum, áðrenn stórskaðin hendir.
"Kom á 2069!" (52) - 15. mar 2019
Skulu frysta kalvan umborð
Komið øll við (3) - Gestur: Uni Árting, um dart - 14. mars 2019
Dómadagsmiðlar og politikarar siga eitt, veruleiki sigur annað
Prát við Rigmor Dam, fyrrv. mentamála­ráð­harra
Toskurin ferðast
Álvara Kaj Leo, meinar tú tað? Einki er meira veruleikafjart.
Hvast orðaskifti á tingi um Lands­bankan
Samkynda forkvinnan hjá skotsku konservativu júst fingið barn
Komið øll við (3) - Gestur: Jógvan Skorheim - 14. mars 2019
Normenn fingu rættuliga stóran tosk
Sendið boð eftir fráfarna stjóranum
Rák (37) Barna­rættindadagar 2019 vísa hvar barna­rættindi verða brotin í Føroyum
Hjalmar Zachariassen; Fólksins ogn
Hjálparfólka­felagið og Betri hava kunningarfund
Fyrsta flagið er loyst fyri eini risastórari verkætlan við eigaraíbúðum í Vesturbý­num í Havn
Nú á R7
Samband
R7 Kringvarp
Postboks 226
FO-600 Saltangará
Starvslýsingar
Myndarøðir
Lesarabrøv
Savnið
Nýggjastu tíðindi