13. mai boðaði forsætisráðharrin frá, at telesamskifti skal handfarast sum eitt trygdarmál, og at ikki bara vit, men eisini okkara sameindu skulu hava álit á teimum veitarum, vit velja.

Tað var lítil ivi um, hvør adressan var: Huawei.

Men telesamskifti er yvirtikið málsøki, og trygdarmál eru felagsmál.

Hetta snýr seg sostatt eisini um føroyskt sjálvræði. Vandin er, at danska stjórnin, við at umdefinera eitt yvirtikið málsøki og siga, at nú er tað trygdarmál – og harvið felagsmál – tann vegin kann taka ræðið á tí.

Tað má ikki henda. Samstundis sum vit taka trygdarpolitiska ábyrgd, mugu vit varðveita okkara sjálvræði.

Tað er orsøkin til, at tað fríggjadagin kl. 12:00 verður samráð í Føroyanevndini, sum Sjúrður Skaale hevur kallað inn til. Tá fara verjumálaráðharrin, Trine Bramsen, og løgmálaráðharrin, Nick Hækkerup, at svara nøkrum ítøkiligum spurningum, sum eru settir skrivliga, og síðani verður kjak. Upprunaliga var ætlanin, at forsætisráðharrin skuldi umboða stjórnina, men tað verða í staðin ráðharrarnir, sum sita við teimum viðkomandi málsøkjunum.

Samráðið er opið. Tað verður sent beinleiðis á sjónvarpskanalini hjá fólkatinginum, og á netinum – https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget .

Viðmerkingar og spurningarnir, sum verða settir

Statsministeren meddelte 13. maj, at der i den kommende folketingssamling vil blive fremlagt et forslag om, at Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed skal skærpes, ved at telekommunikation skal defineres som kritisk infrastruktur og dermed som en sikkerhedspolitisk sag.

Spørgeren er enig i, at dette er et nødvendigt skridt. Men det er en markant kursændring forhold til den hidtidige linje, hvor man fra regeringens side f.eks. ikke har haft nogen holdning til, hvilken udbyder af udstyr til telekommunikation danske selskaber har valgt.

Mens erhverv er et område, som er overtaget af det færøske hjemmestyre, er sikkerhedspolitisk et fællesområde for hele riget. Derfor kan regeringens bebudede kursændring både få konkret betydning internt på Færøerne – potentielt også med økonomiske konsekvenser – og for forholdet mellem Færøerne og Danmark.

Ministrene bedes i den forbindelse redegøre for regeringens nye tilgang til cybersecurity, og konsekvenserne deraf, med følgende spørgsmål:

1.       Hvad er de konkrete årsager til, at regeringen vil skærpe Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed, som det blev meddelt i Berlingske Tidende den 13. maj?

2.       Statsministeren har været i dialog med lagmanden, og de er nået til enighed om de bebudede ændringer, men det er lagtinget, der har det sidste ord. Vil de kommende regler være gældende for Færøerne, såfremt Færøernes Lagting beslutter sig for ikke at tilslutte sig dem?

3.       Handels- og telekommunikationsområderne er hjemtagne sagsområder på Færøerne, og det er derfor Færøerne, der i nugældende ordning skal træffe alle afgørelser, f.eks. om valg af udbyder til at udbygge 5G-infrastrukturen. Hvem skal træffe disse afgørelser, når den bebudede nye ordning er sat i kraft?

4.       Vil ministrene redegøre for, hvorvidt regeringen mener at sagsområder, som Færøerne har overtaget, kan flyttes tilbage til Danmark?

5.       Den 6. april 2000, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Folketingets talerstol, at regeringen var villig til at indlede forhandlinger om et nyt fællesskab mellem Færøerne og Danmark, der indebar uigenkaldelighed af overtagede sagsområder. Mener ministrene, at det principielt er muligt at indgå en sådan ordning?

6. Hvis den nye ordning vil føre til en tilsidesættelse af færøske selskabers kommercielt begrundede planer på telekommunikationsområdet, og det vil medføre et kommercielt tab, hvem mener ministrene, vil skulle dække det tab?

Samrådsspørgsmål A delspørgsmål 1-3 og 6 vedrører tele- og cybersikkerhed, herunder udformningen af den kommende lovgivning, der hører under forsvarsministerens ressort. Jeg skal på den baggrund anmode om, at spørgsmålene stilles til forsvarsministeren.

Samrådsspørgsmål A delspørgsmål 4-5 vedrører statsretlige spørgsmål. Jeg skal på den baggrund anmode om, at spørgsmålene stilles til justitsministeren.