Fyri lítlari løtu síðani sendi kendi danski politikarin, Henrik Sass Larsen út tíðindaskriv, at hann er sjúkur av stress og er sjúkrameldaður. Hann var annars besta boð uppá ein fíggjarmálaraharra í nyggju stjórnini. Hann stillar ikki upp til næsta val, skrivar hann eisini.

Hann skrivar:

DER ER EN PRIS, JEG IKKE VIL BETALE

I det meste af mit liv har jeg arbejdet med politik. Som ung blev jeg forelsket i Socialdemokratiet, og det er en kærlighed, der stadig gløder.

For mig er Socialdemokratiet verdens fineste projekt. Set udover den blå klode findes intet bedre. At få lov til at være med og endog påtage ledelsen af partiet har været et privilegium uden lige. Det takker jeg for.

At få lov til at udøve politiske beslutninger og forme samfundet er ligeledes et fantastisk arbejde.

Ved utallige lejligheder har jeg haft den fornøjelse at være med omkring det forhandlingsbord, hvor vi – og ofte i bredt politisk samarbejde – skaber resultater. Politik er faktisk for det meste et smukt håndværk.

Men der er også en anden side af politik, og det er at være en offentlig person. Det er her, hvor der bliver gået hårdt og brutalt til den enkelte politiker. Og for mit vedkommende lader der til at være udmålt en meget langvarig og grundig tabloid behandling. Alle har en grænse og også jeg. Og den grænse er desværre for længst overskredet.

Jeg tror de fleste godt har kunne se, at jeg ikke har haft det så godt. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at kæmpe mig tilbage efter min depression ved årsskiftet, men det er desværre ikke lykkes for mig.

Så jeg må nu sygemelde mig for at kunne blive helt rask igen.

Jeg har fortalt Mette Frederiksen, at jeg ikke står til rådighed fremover og har ligeledes orienteret min kreds om, at jeg ikke ønsker at være kandidat længere. Mette bliver en god statsminister for vores land - det er jeg stolt af.

Der vil være stille fra mig i tiden fremover, og det håber jeg, at alle vil respektere.

Vh
Henrik Sass Larsen