Eg komi ongantíð upp á knøðini á Ole Wich og tað er eisini ok. Eg eri ein av teimum ið ikki havi skil fyri list.

Hjá mær er tað so óluktsáliga nemt, og tað er líka mikið um tað er tónleikur, sjónleikur, myndlist ella okkurt annað. Sumt er gott og okkurt er minni gott.

Her er eitt fantastiskt listaverk hjá Ole wich, og so okkurt svans hjá mær.

Ole Wich
Financering af et kultursamfunds kunstudtryk har INTET at gøre med køb, salg og markedsværdi. Kunstfinancering skal derimod ses på samme måde, som al anden forskning og eksperimenteren som bliver financeret i samfundets interesse for udvikling, for at undersøge nye uudforskede felter og for at forberede sig på en ukendt fremtid.

At Livar Nysted argumenterer som en simpel købmand er det bedste bevis på at han IKKE har fattet en dyt af hvordan kunstneriske udtryk opstår og består.

Det kan man også få bekræftet ved at se på hans farveudgydelser udsmurt på lærred. Der er intet at hente, ingen udforskning, ingen originalitet og ingen kik ind i fremtiden. Han viser tydeligvis visuelt at han ingen viden har om, hvad han beskæftiger sig med. Malerierne er som hans lange uinteressante roture. Kun monotome åretag uden omtanke og med ryggen vendt mod det ukendte.

At lortet sælger er intet argument. Kun en beskræftigelse af, at kitsch altid finder sit publikum.

Hetta skrivar Livar á facebook vanga sínum.