Tað hevði eg ikki væntað, táið eg fyri 60 árum síðani vassaði oman og niðan við aldunum á Gøtusandi, at Mr. Plant fór at gera mær kynstrið eftir  :-)

Fráboðanin fekk meg at hugsa um røðuna eg flutti fram, táið krúnprinsahjúnini vitjaðu á Glyvrum og í Runavík seinast. Hon snúði seg í stóran mun um júst Robert Plant og Led Zeppelin. Tað ger kanska onki um eg endurgevi røðuna, sum varð flutt fram í Skótahúsinum í Runavík:

"Deres Kongelige Højheder - Kronprins Frederik og Kronprinesse Mary – endnu engang vil jeg på vegne af kommunens borgere byde Jer hjertelig velkomne til byen og her til Spejderhuset, der stod færdigt i 2013, bl.a. med finansiel og arkitektonisk støtte og hjælp fra LOA-Fonden.

Jeg har ikke tal på, hvor mange LP-plader i vinyl der står hengemte i mit hjem efter CD´ens fremkomst og pladespillerens samtidige kollaps. Men, et band – orkester – der er optimalt repræsenteret i samlingen er Led Zeppelin, der kunne vække en hel del uro i nabolaget, da bl.a. “When The Levee Breaks” kørte for fulde omdrejninger og maksimal lydstyrke, for åbne vinduer, i mine forældres hjem. Jimmy Page, Robert Plant, John Paul Jones og John Bonham slog sig sammen for lige nøjagtigt 50 år siden, da ungdommen i Europa ellers tog sagen i egne hænder. Influeret af blues, psykodelia og folk musik gik de lige ind i marven på os, der var unge dengang. Vi elskede dem.

“When The Levee Breaks” har rødder i en gammel blues, der beskriver oversvømmelser af Mississippifloden i 1927, hvor et område på størrelse med Irland blev lagt under ti meter vand, da diger og dæmninger – the levees – ikke længere kunne stå for flodens pres. 100 tusinde afroamerikanere mistede deres hjem i syndfloden.

Pladen kom ud på markedet syv år førend kongebesøget her i landet i 1978. Frederiks og Joachims første besøg her på øerne. Ifølge kronprinsen en svær jomfrurejse, idet “Dannebrog” lå underdrejet i svær søgang en del af rejsen. Det er ellers et besøg, som jeg aldrig glemmer. Min bedstemor og morbror havde fået til opgave at tilvejebringe nationaldragter til de unge kongelige brødre og prinser. De to gik som altid i gang med at udføre opgaven med sædvanlig omhu og energi. Ulden og dermed garnet, og ikke mindst farvningen, skulle være af en særlig høj kvalitet. Jeg var kommet halvvejs igennem studiet til skibsfører ved Færøernes Navigationsskole ved denne tid, da min bedstemor fik mig overtalt til at gå i gang med at tilvejebringe en færøsk nationaldragt, og hun fik produceret så meget af det særlige prinsestof, at der lige præcis var nok til de tre trøjer, min incl. Således fik jeg et særligt forhold til Kronprinsen og hans bror, uden at vi kendte hinanden, igennem den færøske nationaldragt. Derfor var det med stor spænding at jeg imødeså synet af den flinke gut Vincent, i nationaldragten, som vores borgere har givet ham i rejsens anledning.

Det er en håbløs opgave for en udenforstående at finde ud af, hvad det indebærer at være en del af en kongelig familie. Inden for rigets grænser er der ingen at konkurrere med, heller ikke nogen at vurdere sin tilstand op imod, resultatet er givet på forhånd, derfor kan det være vanskeligt at hive sig selv ud af køjen, hvis man ellers skulle trives med lediggang. Har dog på fornemmelsen, at vores mandlige gæst er af en helt anden støbning. Ikke kun fordi han drager ud på en lang rejse, nærmest så langt det overhovedet er muligt at rejse væk fra eget hjemland, og efter nogle pendlinger imellem Danmark og Australien, vender hjem med verdendelens smukkeste kvinde – kronprinsesse Mary, som allerede har vist sin kolossale støtte for manden, der engang skal overtage den ypperste piedestal i Kongeriget. At det britiske orkester Led Zeppelin skulle være en del at socialiseringen og opstarten til Jeres lykke, siger noget om kvalitetsbevidstheden hos Jer begge to.

Færingerne følger med i hvad de royale repræsentanter foretager sig i dagligdagen. Således har vi fulgt med i kronprinsens gøren og laden siden hans pure barndom og ungdom. Universitetsuddannelsen, både i Aarhus og ved Harvard. Den ekstremt hårde frømandsuddannelse, tiden i militæret o.s.v. En rejse som optog mig mere end andre var slæderejsen med Sirius patruljen over den grønlandske indlandsis. Da man har brugt en stor del af sit liv til at sejle i den grønlandske pakis og brudt sig igennem fastisen til de nordlige bygder i verdens største ø, førend opbruddet om foråret, da kan man forestille sig den umådelige udfordring en slædereje i isørkenen måtte være. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg med skib har besøgt Savissivik, Moriusaq, Thule Basen og Qaanaaq, men da jeg ser, at også Siorapaluk er med på vores rejse CV, da går tilliden og respekten for manden ind i en helt anden sfære, en støbning der ikke agter at komme let til det høje embede, han blev sat i verden for at varetage. Slæderejsens litteraturliste imponerer ikke mindre: “Vor mand i Havanna – Graham Greene, Dagdriverbanden – John Steinbeck, Farvel til våbnene – Ernest Hemingway og Den fremmede af Albert Camus.

Men, men, der hvor kronprinsen i sandhed nivellerer med sin royale elevator, ind i folkemængden, er når han i 2007 bestiger scenen i Pumpehuset og påbegynder en mundharpesolo med Led Zeppelin Jam, og “When The Levee Breaks” for fuld styrke bliver pumpet ud i Pumpehusets yderste kroge. Pletskud. Nu er folkets kronprins og kommende konge på ret kurs. Nu begynder han at ligne sin joviale morfar, af samme navn, som havde en særdeles høj stjerne - også her i Færøerne. Kong Frederik mødte færingerne i øjenhøjde og var endda gode venner med mange af dem, og anekdoterne om hans venlige og muntre konversation og jargon, med mange af hans jævnaldrende, er stadigvæk noget man taler om i vores tid. Kongen og direktøren for skibsværftet i Tórhavn, salige Kjartan Mohr, var særdeles gode venner. De talte sammen som venner og ikke som henholdsvis konge og direktør. En aften var der budt til kongemiddag et sted i hovedstaden, hvor man kunne skue over imod byens værft. Ved slutningen af talen siger Kong Frederik: “.....og så kan jeg også se og bekræfte, at byens lokale skibsværft har været i rivende udvikling, siden jeg sidst besøgte byen.” Alle vidste hvad der nu måtte komme, samtlige gæster skelede over imod værftets direktør, der prompte kvitterede med ordene: “Åh hold nu din kæft du din gamle Majestæt!”

Lad det ikke ske, at diger og dæmniger kommer under pres i broderskabet imellem de nordiske brødrefolk og lad det gode venskab bestå imellem vore lande, ligemeget hvilken vej de politiske systemer vælger at forfølge i en ukendt fremtid. Der er ingen rationel årsag til at vores børn skal komme i samme situation som dem i Mississippi: “When the levee breaks, mama, you got to move......” Lad os værne om vores fælles diger og dæmninge.

Her til sidst vil jeg på vegne af borgerne i Runavíkar kommune overrække Jer to, Kronprinsessen og Kronprinsen, hver Jeres gave. Nu har vi efterhånden kendt hinanden så længe, at jeg vælger at sige Mary. Kronprinsesse. Her er en gave, som vi håber at De vil få nytte af og bruge. Kronprinsen, der efter alt at dømme har skudt og slagtet isbjørne, sæl og hvalros, har mig vidende endnu ikke taget livet af en grindehval. Det får han muligheden for nu, såfremt han overrækker mig en 10øre til kommunekassen, for at forhindre, at brugen af dette våben skal have uhensigtsmæssige konsekvenser med sig.

Endnu engang tak for besøget, kom godt hjem og på gensyn."

Soleiðis skrivar Tobbi, á facebook vanga sínum.